Faget erhvervsøkonomi C er et samfundsfagligt fag, der giver viden og kundskaber om de betingelser og muligheder der er for at udvikle en virksomhed på et nationalt og internationalt marked.
Kerneområderne udgøres af innovation, iværksætteri, virksomhedens forhold til omverdenen, strategi, marketing, regnskabsførelse, organisation og ledelse.
Undervisningen tager sit udgangspunkt i aktuelle og virkelighedsnære undersøgelser af konkrete virksomheder og udviklinger i erhvervslivet ved brug af erhvervsøkonomiske begreber, teorier og modeller. I undervisningen indgår desuden et projektforløb inden for et af emnerne: Startup-virksomheden, den bæredygtige virksomhed samt den socialøkonomiske virksomhed.