Geode (Krystalhule)

En geode er dannet ved, at der er opstået et hulrum i en bjergart, hvortil der fx er blevet tilført kvarts, agat eller calcedon (de to sidstnævnte er varianter af kvarts) med det nedsivende vand eller med opvarmet vand fra undergrunden. I hulrummet dannes en ydre skal hvorfra der vokser krystaller ind mod hulrummets midte, i dette tilfælde er der tale om kvartskrystaller. Ofte ses eksemplarer, hvor krystallerne amethystkrystaller.

Geodernes størrelse kan variere fra under en centimeter til adskillige meter. Hulrummene dannes ofte ved, at gasser der er opløst i magmaen omdannes til gasbobler, når magmaen bevæger sig opad og dermed udsættes for mindre tryk fra overliggende bjergarter. Når magmaen størkner vil det typisk ikke være alt gassen, der er sluppet ud og derfor dannes de omtalte hulrum. Hulrummene kan også dannes i forbindelse med lavastrømme, hvor det i første omgang er den ydre del af lavastrømmen, der størkner og dermed ikke bevæger sig. Den indre del af lavastrømmen vil stadig være flydende og i bevægelse, og vil dermed flyde bort fra den ydre størknede lava og efterlade et langt hulrum heri. Det er i disse hulrum at de længste geoder dannes.

Endelig kan geoder også dannes i sedimentære bjergarter, typisk kalksten, hvor organisk materiale i et betydeligt omfang er blevet nedbrudt og dermed har efterladt et hulrum. Geodens hårde skal er mere modstandsdygtig end det materiale hvori den er beliggende, så når der sker en forvitring (nedbrydning) af det omgivende materiale, vil geoden blive tilgængelig.