Velkommen
Velkommen til VGHF – velkommen til to eller tre år med Viden, Glæde, Horisont og Fællesskab. Vi glæder os til at tage imod jer tirsdag den 11. august.
Vi lægger stor vægt på, at du får en god og tryg skolestart, og vi ved, at trivsel er afgørende for et godt og lærerigt uddannelsesforløb. Derfor har vi forberedt et sjovt og spændende introforløb, hvor du hurtigt lærer skolen og dine klassekammerater at kende gennem forskellige ryste-sammen aktiviteter.
Hos os er fagligheden i centrum, og du vil lære noget nyt hver dag. På både HF og STX har vi stor erfaring med at tilrettelægge uddannelsesforløbet, så du konstant udvikler dig fagligt og socialt.
Vi håber, du får lyst til at engagere dig i skolens liv og deltage i vores mange udvalg og aktiviteter. Gør skolen til din skole.
Om lidt er du godt på vej, og vi vil gøre vores til at udvikle dig fra elev til studerende, så du kan komme videre i uddannelsessystemet om to eller tre år. En studentereksamen fra VGHF giver dig et godt udgangspunkt, og vi ved, at vores elever generelt klarer sig godt i deres videre studier.
Vi glæder os til at se dig.
Mette Abildgaard (MA)
vicerektor
De første dage
Alle nye elever møder tirsdag den 11. august kl. 10.00 i teatersalen. Både nye stx-elever og nye hf-elever. Her byder rektor velkommen, og kort derefter spredes I ud i jeres nye klasser.
Ude i klasselokalerne mødes du af en fast plads med navneskilt og en fast makkeskabsgruppe, som du skal være sammen med. Her er også dine klasselærere og 2-3 introvejledere, som er elever fra de ældre klasser, der hjælper til de første dage.
Alt dette kalder vi Projekt Fællesskab. Lærere og introvejlederne sørger for, at du får en tryg og god skolestart, hvor du og din nye klasse bliver rystet godt sammen. Særligt aktivitetsdagen om fredagen bliver brugt til lege og opgaver, der styrker jeres klassefællesskab.
Kig evt. forbi vores profil på Facebook og se de festlige billeder fra sidste års aktivitetsdag:
Kære 1.g’ere og 1.HF’ere.
Hjerteligt velkommen til Vordingborg Gymnasium & HF – og endnu vigtigere: velkommen til 2 eller 3 sjove, spændende og udfordrende år, hvor du vil mærke en enorm personlig udvikling, både socialt og fagligt. Du vil møde en masse nye mennesker, som kommer fra vidt forskellige steder, men som alligevel har meget tilfælles. I starten kan det hele godt føles overvældende og til tider uoverskueligt, og derfor gør skolen meget ud af, at du føler dig godt tilpas og får en god start på skoleåret ved at skabe et introforløb med introvejledere og aktiviteter, der er med til at sørge for den absolut bedste start på din gymnasietid. Vi hedder Sana’a og Vera og er fra elevrådet på skolen. Det er bl.a. i elevrådet, at skolens fokus på elevdemokrati bliver tydeligt, og vi gør meget ud af, at eleverne bliver hørt, når der skal tages beslutninger.
Som elev har du mulighed for at sidde i forskellige udvalg, have direkte indflydelse på hverdagen på VGHF, og skabe den skole i ønsker. Her på skolen har vi bl.a. et: festudvalg, fredagscaféudvalg, vores egen Clash Royale klan, Operation Dagsværk gruppe og meget mere. Hvis du sidder med et ønske om et udvalg, skolen ikke i forvejen tilbyder, er der også stor opbakning fra ledelsen til at starte nye, vi opfordrer til at gribe muligheden, og skabe jeres egne fællesskaber!
Der er altid rig mulighed for at engagere sig i, hvordan din tid her skal se ud, og vi står altid klar til at hjælpe og svare på spørgsmål! Vi håber, du har lyst til at tage del i det fantastiske gymnasiefællesskab, vi har her på skolen, og vi glæder os til at byde en ny, skøn årgang velkommen!
Vi glæder os til at se hvilke præg i sætter på skolen!
Sana’a Fatima Tariq, 3.m
Vera Marzella Nørskov Brandt, 3m
På Vordingborg Gymnasium & HF står tre studievejledere – Erik Rømer, Rasmus Erhardsen og Maria Landkildehus Christensen – samt en elevcoach, Stine Schmidt Kromand, klar til at støtte dig gennem din uddannelse.
Studievejlederne er også lærere og kender derfor til hverdagen i klassen. De er tilknyttet bestemte klasser, og du kan finde din vejleder i Lectio under “klassens lærere”.
Studievejlederne hjælper med alt fra faglige udfordringer og trivsel til valg af fag og studieretning. De har kontor i lokale 306, og indenfor deres træffetid kan du bare møde op uden aftale. De holder også oplæg i klasserne og har individuelle samtaler med alle elever.
Elevcoach Stine Schmidt Kromand kan hjælpe, hvis du har brug for en mere dybdegående samtale. Hun støtter dig i at finde løsninger og skabe struktur i hverdagen. Stine har kontor i lokale 218.
Der er også mulighed for en uforpligtende samtale med en vejleder fra Headspace én gang om ugen i studievejledningen – anonymt og uden tidsbestilling.
Endelig vil du møde vejleder Sabrina Mortensen fra Studievalg Danmark, som vejleder om uddannelsesmuligheder efter gymnasiet. Hun har fast træffetid og besøger også klasserne.
Anne Mette Ziegler (AM) og Henning Kristensen (HK)
Arrangementer og vigtige datoer | ||
| Fra dato | Til dato | |
| 11-08-2026 | Kl. 9.45: Nye elever i 1r møder til velkomst i lokale 2.55 | |
| 11-08-2026 | Kl. 10.00: Nye elever møder til fælles velkomst i teatersalen | |
| 14-08-2026 | Aktivitetsdag for 1g og 1hf | |
| 18-08-2026 | Forældreaften 1p og 1q | |
| 21-06-2026 | Folkemøde Møn | |
| 04-09-2026 | Idrætsdag og fest | |
| 26-10-2026 | 30-10-2026 | Eksamen i NV og AP – 1g |
| 30-10-2026 | Fest | |
| 02-11-2026 | 03-11-2026 | Studieretningsstart – 1g |
| 12-11-2026 | 13-11-2026 | Hyttetur 1g |
| 27-11-2026 | Morgenfest | |
| 07-12-2026 | Julekoncert i kirken | |
| 16-12-2026 | 18-12-2026 | Eksamen i billedkunst, musik og idræt – 1hf |
| 24-02-2027 | Elevsamtaler 1g | |
| 05-03-2027 | Fest | |
| 27-04-2027 | Forårskoncert på STARS | |
Ordblind eller behov for SPS-støtte
Er du ordblind, eller har du af andre grunde behov for Specialpædagogisk Støtte (SPS), er det meget vigtigt, at du hurtigst muligt kontakter Bettina Lundgaard på lu@vordingborg-gym.dk eller på tlf. 51883598, så vi kan nå at rekvirere de relevante hjælpemidler.
SU
Hvis du er berettiget til SU, kan du søge på su.dk. Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til skolen på 55 36 55 00.
Transport
Har du behov for bus- eller togkort, skal du søge på ungdomskort.dk. Det kræver mitID. Vi anbefaler, at du søger hurtigst muligt, så du kan bruge “kortet” allerede fra skolestart.
Computer
Det er nødvendigt at have en bærbar computer med i hverdagen, og det er en nødvendighed til skriftlig eksamen. Skolen tilbyder gratis Office-pakke og adgang til Gyldendals elektroniske ordbøger i den tid, du går på skolen. Skolen har ligeledes licens til matematikprogrammet TI-NSpire. Chromebook, tablet eller iPad kan ikke anvendes! Du kan læse mere i den skrivelse med IT-information, som vi sender til jer inden I starter hos os. Skolen har en skærmpolitik, som du informeres om, når du starter på skolen.
Studievejledning
Alle klasser i HF og STX har en studievejleder, der følger hver enkelt elev og klassen gennem de 2 eller 3 år uddannelsen varer. Læs mere om mulighed for vejledning og se vejledernes træffetider: Studievejledning
Ferieplan
Du kan se skolens ferieplan her på hjemmesiden: Ferieplan
Skolens administration holder sommerferie fra
torsdag den 2. juli til og med onsdag den 5. august 2026.
God sommer





