Velkommen

Velkommen til VGHF – velkommen til to eller tre år med Viden, Glæde, Horisont og Fællesskab. Vi glæder os til at tage imod jer tirsdag den 12. august.

Vi lægger stor vægt på, at du får en god og tryg skolestart, og vi ved, at trivsel er afgørende for et godt og lærerigt uddannelsesforløb. Derfor har vi forberedt et sjovt og spændende introforløb, hvor du hurtigt lærer skolen og dine klassekammerater at kende gennem forskellige ryste-sammen aktiviteter.

Hos os er fagligheden i centrum, og du vil lære noget nyt hver dag. På både HF og STX har vi stor erfaring med at tilrettelægge uddannelsesforløbet, så du konstant udvikler dig fagligt og socialt.

Vi håber, du får lyst til at engagere dig i skolens liv og deltage i vores mange udvalg og aktiviteter. Gør skolen til din skole.

Om lidt er du godt på vej, og vi vil gøre vores til at udvikle dig fra elev til studerende, så du kan komme videre i uddannelsessystemet om to eller tre år. En studentereksamen fra VGHF giver dig et godt udgangspunkt, og vi ved, at vores elever generelt klarer sig godt i deres videre studier.

Vi glæder os til at se dig.

Mette Abildgaard (MA)
vicerektor

De første dage

Alle nye elever møder tirsdag den 12. august kl. 10.00 i teatersalen. Både nye stx-elever og nye hf-elever. Her byder rektor velkommen, og kort derefter spredes I ud i jeres nye klasser.

Ude i klasselokalerne mødes du af en fast plads med navneskilt og en fast makkeskabsgruppe, som du skal være sammen med. Her er også dine klasselærere og 2-3 introvejledere, som er elever fra de ældre klasser, der hjælper til de første dage.

Alt dette kalder vi Projekt Fællesskab. Lærere og introvejlederne sørger for, at du får en tryg og god skolestart, hvor du og din nye klasse bliver rystet godt sammen. Særligt aktivitetsdagen om fredagen bliver brugt til lege og opgaver, der styrker jeres klassefællesskab.

Kig evt. forbi vores profil på Facebook og se de festlige billeder fra tidligere år:

Kære 1.g’ere og 1.HF’ere.

Hjerteligt velkommen til Vordingborg Gymnasium & HF – og endnu vigtigere: velkommen til 2 eller 3 sjove, spændende samt udfordrende år, hvor du vil mærke en enorm personlig udvikling, både socialt og fagligt. Du vil møde en masse nye mennesker, som kommer fra vidt forskellige steder, men som alligevel har meget tilfælles. I starten kan det hele føles overvældende og til tider uoverskueligt, og derfor gør skolen meget ud af, at du føler dig godt tilpas og får en god start på skoleåret ved at skabe et introforløb med introvejledere og aktiviteter, der er med til at sørge for den absolut bedste indkøring til hele gymnasielivet. Vi hedder Nicoline (forperson) og Laurits (formand) og er fra elevrådet på skolen. Det er bl.a. i elevrådet, at skolens fokus på elevdemokrati bliver tydeligt, og vi gør meget ud af, at eleverne bliver hørt, når der skal tages beslutninger.

Som elev har du mulighed for at sidde i forskellige udvalg og have direkte indflydelse på hverdagen på VGHF. Der er lidt for enhver smag: festudvalg, fredagscaféudvalg, Operation Dagsværk og meget mere. Hvis du sidder med et ønske om et udvalg, skolen ikke i forvejen tilbyder, er der også stor opbakning fra ledelsen til at starte nye! Der er altså rig mulighed for at engagere sig i, hvordan skolen udvikler sig, og vi står altid klar til at hjælpe og svare på spørgsmål! Vi håber, du har lyst til at tage del i det fantastiske gymnasiefællesskab, vi har her på skolen, og vi glæder os til at byde en ny, skøn årgang velkommen!

Nicoline Ingemann Erichsen, 3m
Laurits Marius Monefeldt Andreasen, 3bx

Studievejledere og elevcoach

På Vordingborg Gymnasium & HF står tre studievejledere – Erik Rømer, Rasmus Erhardsen og Maria Landkildehus Christensen – samt en elevcoach, Stine Schmidt Kromand, klar til at støtte dig gennem din uddannelse.

Studievejlederne er også lærere og kender derfor til hverdagen i klassen. De er tilknyttet bestemte klasser, og du kan finde din vejleder i Lectio under “klassens lærere”.

Studievejlederne hjælper med alt fra faglige udfordringer og trivsel til valg af fag og studieretning. De har kontor i lokale 306, og indenfor deres træffetid kan du bare møde op uden aftale. De holder også oplæg i klasserne og har individuelle samtaler med alle elever.

Elevcoach Stine Schmidt Kromand kan hjælpe, hvis du har brug for en mere dybdegående samtale. Hun støtter dig i at finde løsninger og skabe struktur i hverdagen. Stine har kontor i lokale 218.

Der er også mulighed for en uforpligtende samtale med en vejleder fra Headspace én gang om ugen i studievejledningen – anonymt og uden tidsbestilling.

Endelig vil du møde vejleder Sabrina Mortensen fra Studievalg Danmark, som vejleder om uddannelsesmuligheder efter gymnasiet. Hun har fast træffetid og besøger også klasserne.

Anne Mette Ziegler (AM) og Henning Kristensen (HK)

Arrangementer og vigtige datoer

Fra datoTil dato
12-08-2025Kl. 9.45: Nye elever i 1r møder til velkomst i lokale 2.55
12-08-2025Kl. 10.00: Nye elever møder til fælles velkomst i teatersalen
14-08-2025Kl. 17.00: Forældreaften 1.g
15-08-2025Aktivitetsdag for 1.g og 1.hf
19-08-2025Kl. 17.00: Forældreaften 1p og 1q
22-08-2025Folkemøde Møn
05-09-2025Kl. 10.00: Idrætsdag
05-09-2025Kl. 20.00 – 01.00: Intro-fest
06-10-2025Kl. 12.00: Endeligt studieretningsvalg
27-10-202531-10-2025NV-eksamen og AP-eksamen
03-11-2025Opstart studieretningsklasser 1g
13-11-202514-11-2025Kl. 10.00: Hyttetur
01-12-2025Kl. 19.30: Julekoncert i kirken
09-01-2026Fagpakkesamtaler 1p og 1q
30-01-202631-01-2026Teaterkoncert
25-02-2026Elevsamtaler 1g
22-04-2026Kl. 19.00: Forårskoncert STARS

Ordblind eller behov for SPS-støtte
Er du ordblind, eller har du af andre grunde behov for Specialpædagogisk Støtte (SPS), er det meget vigtigt, at du hurtigst muligt kontakter Bettina Lundgaard på lu@vordingborg-gym.dk eller på tlf. 51883598, så vi kan nå at rekvirere de relevante hjælpemidler.

SU
Hvis du er berettiget til SU, kan du søge på su.dk. Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til skolen på 55 36 55 00.

Transport
Har du behov for bus- eller togkort, skal du søge på ungdomskort.dk. Det kræver mitID. Vi anbefaler, at du søger hurtigst muligt, så du kan bruge “kortet” allerede fra skolestart.

Computer
Det er nødvendigt at have en bærbar computer med i hverdagen, og det er en nødvendighed til skriftlig eksamen. Skolen tilbyder gratis Office-pakke og adgang til Gyldendals elektroniske ordbøger i den tid, du går på skolen. Skolen har ligeledes licens til matematikprogrammet TI-NSpire. Chromebook, tablet eller iPad kan ikke anvendes! Du kan læse mere i den tilsendte skrivelse med IT-information. Skolen har en skærmpolitik, som du informeres om, når du starter på skolen.

Studievejledning
Alle klasser i HF og STX har en studievejleder, der følger hver enkelt elev og klassen gennem de 2 eller 3 år uddannelsen varer. Læs mere om mulighed for vejledning og se vejledernes træffetider: Studievejledning

Ferieplan
Du kan se skolens ferieplan her på hjemmesiden: Ferieplan

Skolens administration holder sommerferie fra
torsdag den 3. juli til og med onsdag den 6. august 2025
God sommer

Studievejledere og Elevcoach

Maria Landkildehus Christensen (MLC)
Maria Landkildehus Christensen (MLC)Studievejleder
Telefon: 23 72 78 47
Erik Ibsen Rømer (EI)
Erik Ibsen Rømer (EI)Studievejleder
Telefon: 22 75 70 74
Rasmus Erhardsen (RE)
Rasmus Erhardsen (RE)Studievejleder
Telefon: 21 20 60 36
Stine Schmidt Kromand (SCH)
Stine Schmidt Kromand (SCH)Elevcoach
Telefon: 22 33 78 58