Barselsvikariat i musik, gerne i kombination med dansk

Vordingborg Gymnasium & HF opslår hermed et barselsvikariat i musik – meget gerne i kombination med dansk
– fra 15.3.2023 og frem til sommerferien. 

Om skolen
Vordingborg Gymnasium & HF har 24 klasser fordelt med 20 stx og 4 hf. Vi er ca. 65 ansatte.

Vores mål er at gøre alle elever så dygtige som muligt. Eleverne kommer fra et stort opland og prioriterer deres skolegang, ligesom uddannelse generelt prioriteres i området.

Skolen har en solid økonomi, der gør, at vi kan afsætte ressourcer til at sikre undervisning af høj kvalitet. Vi er medlem af Danske Science Gymnasier, Science Talenter, Akademiet for Talentfulde Unge, Projekt Forskerspire og af internationale netværk. Der er et rigtig godt kollegialt fællesskab, hvor der er gode muligheder for at have indflydelse på eget arbejde.

Vi er medejere af et center, der bl.a. rummer et teater, som vi har rådighed over. Skolen er veldrevet, og vi afsætter ressourcer til undervisningsmidler, så vi til stadighed kan opdatere og forny undervisningsmaterialerne.

Vi tilbyder

  • En alsidig og attraktiv arbejdsplads, hvor det er sjovt at komme på arbejde
  • Gensidig respekt og godt samarbejde
  • En kompetent administration med et højt serviceniveau, der sikrer skolens lærere det bedste grundlag for at videreudvikle en undervisning på højt niveau.
  • En skole hvor alle ansatte brænder for udvikling, for at hjælpe hinanden og for at skabe den bedst mulige skole og arbejdsplads.

Vi forventer, at du

  • Brænder for dine fag, for uddannelse og for eleverne
  • Er en stærk formidler med et tydeligt pædagogisk fokus
  • Er engageret, ambitiøs og nysgerrig
  • Vægter samarbejde og videndeling højt
  • Har lyst til pædagogisk udvikling

Hvis du har spørgsmål
Du kan læse mere om Vordingborg Gymnasium & HF her på siden
Du er også meget velkommen til at kontakte Vicerektor Mette Abildgaard på tlf. 2063 3157 for at høre mere om stillingerne.

Send din ansøgning
via gymnasiejob og senest 3. februar. Det forventes, at der vil blive afholdt samtaler i uge 6.

Løn og ansættelsesforhold
I henhold til overenskomst for lærere ved statslige institutioner.

Vi ønsker at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund.


Share This Post!

Seneste indlæg