logo
Chr. Richardtsvej 45 · 4760 Vordingborg · Tlf.: 5536 5500 · Fax: 5536 5572 · EAN: 5798 000 558 458 · CVR: 29 55 42 77
Informationsteknologi UdskrivEmail

Studieretning med informationsteknologi B - samfundsfag A - matematik B

Fagets indhold
Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med it-udvikling i et samspil mellem model/teori på den ene side og afprøvning/eksperiment på den anden. Fagets genstandsområder er information, struktur, proces, model og interaktion i forbindelse  med it-systemer.

Faget omfatter en lang række metoder og begreber til problembehandling, modellering og
udvikling, der er grundlaget for informationsteknologi.

Faget har en innovativ tilgang til it-produktudvikling og giver grundlag for at forstå informationsteknologiens udvikling, opbygning og samspil med brugere og samfund.

Informationsteknologi

Fagets formål
Informationsteknologi bidrager til uddannelsernes overordnede formål ved at styrke elevernes generelle og specifikke kompetencer med henblik på at gennemføre en gymnasial og videregående uddannelse.

Formålet er, at eleverne bliver i stand til at arbejde systematisk og reflekteret med it-problemløsninger gennem inddragelse af teori og modeldannelse på den ene side og implementering og afprøvning på den anden side.

Faget bidrager til elevernes generelle studiekompetencer gennem forståelse af it og it-udvikling, og det kan indgå i samspil med andre fagområder i uddannelsen.

Faget øger elevernes evne til at forholde sig til den enkeltes, uddannelsens og samfundets brug af it gennem teoretisk indsigt i og praktisk arbejde med at skabe forskellige former for it-produkter.

Endvidere gør faget eleverne i stand til at håndtere it som en teknologi i stadig udvikling med inddragelse af innovative og eksperimenterende elementer.

Link til læreplan - Ministeriet for børn og undervisning:
Informationsteknologi B – Forsøgslæreplan, december 2010