Er du ”Fit for Future”?

Spørgsmålet går straks videre til 3.g’erne, der forlader skolen i slutningen af juni måned 2011.
Svaret er sikkert et rungende ja. Men stemmer dette ja overens med de data, skolen ligger inde med efter tre års ”undersøgelser”. 3.g’erne er nemlig testet for en del fysiske egenskaber og spurgt om levevis gennem alle tre år.

Såkaldt svage køn viser her sin styrke i smidighedstesten

Blodtrykket har det fint.”120 over 70” for at være teknisk. Smidigheden har holdt sig stabil, om end den ikke er prangende. Hurtigheden har ikke lidt et knæk af at sidde ned i ganske mange timer. Men der gemmer sig ingen olympske mestre i årgangen – langt mindre kan vel også gøre det. Undersøgelsen er ikke (af østtysk tilsnit) for at finde talenter til medaljefabrikken.
BMI, som jo er det store mantra, når talen falder på sundhed, viser stabilitet over de tre år: et snit på 22 for både piger og drenge. Mærkværdigvis vokser man ikke i højden målt over de tre år. Dogmet er ellers, at drengene starter som knægte og kommer ud som mænd. Der er en lille tilvækst i styrke, mens blodsukkerkoncentrationen er stabil omkring de 5 (Mmol glukose/liter blod). Lungernes ”Peak Flow” holder sig også fint.

Så er der lige konditionen – evnen til at optage ilt. Efter sigende en meget nyttig funktion for vores velbefindende. Det går ned ad bakke – måske lige undtaget 3x, som næsten holder niveauet fra 1.g. Nogle forskere har af pædagogiske grunde udviklet en tabel, der skulle kunne vise sammenhængen mellem kondition (iltoptagelse) og alder (ikke efter fødselsår, men ens ”kondialder”). Følger vi tabellen, så er 3.m i en moden alder når de får huerne på: de er i snit mellem 41-45 år. Tillykke med det!

Levevis er også indgået i undersøgelsen. Den daglige motion er på tilbagetog, og man var mere tilbøjelig til at spise frugt og grøntsager i 1.g. Måske er forklaringen, at en del elever er flyttet hjemmefra og selv står for bl.a. madlavning. I forlængelse af denne antagelse kunne man også forvente, at morgenmad var faldet ud af dagsprogrammet. Men det er ikke tilfældet. Frokost indtager stort set alle på skolen, og her tæller det vel også, at frokosten er en social foreteelse. Det samme kan siges om rygning. Det er en vane, en del har med sig, når de kommer i 1.g, og den vane ændrer sig ikke hen over de tre år. Ca.15% er rygere i gymnasiet, mens hf-eleverne ”rammer” landsgennemsnittet på ca. 25%. Når hf-elevernes resultater ikke har været nævnt tidligere, skyldes det, at de kun er testet i 1.hf og ikke i 2.hf hvor de ikke har idræt. Derfor er det ikke muligt at følge en udvikling.

”Fit for Future” er et forsøg på at give eleverne nogle pejlepunkter, så de selv er i stand til at vurdere deres ”fysiske sundhed” og om nødvendigt ændre på den. Fokus på levevisen har hidtil været af en meget simpel karakter og skal ændres gradvis, så de nye elever får nogle flere pejlepunkter på dette område. Sundhed er en blanding af ganske mange ting – fysisk sundhed, fornuftig levevis og mental sundhed for blot at tage tre hovedgrupper.

Midlerne til at få pejlepunkterne til at fremstå tydelige og brugbare er mangesidige – tests, spørgeskemaer, foredrag, tværfaglige projekter og den daglige undervisning.
Nu skal afgangseleverne ikke løbe med hele omtalen. Hvor ”fitte” er de kommende 3.g’er? De ser umiddelbart ud til at være i fremgang på det fysiske område fra starten i 2009 og til nu. De kommende 2.g’er (de startede i 2010) har også ”gode” tal fra start af i 1.g, så hvis de undgår at blive syge i Roskilde i ferien ser fremtiden ”lys” ud. Og hf’ernes tal i 2010 er de bedste i de tre år ”FfF” har løbet.

Erik Bye (EB)