Kære dimittender

Tillykke med jeres eksamen – og så vil jeg ønsker jer held og lykke. Men først lige et par ord.

I har som generation været stærkt omtalt i det sidste års tid i de fleste medier, både direkte og indirekte. Og kravene til jer hober sig op: I er talmæssigt en lille generation, sammenlignet med den generation, I skal afløse på arbejdsmarkedet. Når fem går på pension, er I kun fire til at afløse dem, så I skal arbejde hårdere. I overtager en stor gæld og en skærpet konkurrence. I overtager en serie uløste – og stærkt stigende – problemer: (økonomiske kriser, global opvarmning, befolkningstilvækst, terrortrusler, naturkatastrofer).

Forventningerne er store, og hvad er I så for nogen? Ifølge den almindelig debat, så er I forkælede og uengagerede. I går meget op i det ydre (og ifl. medierne ser I godt ud, det er da altid noget), men I er uambitiøse og overfladiske.

Det lader til, at I tager de beskyldninger helt roligt – I sidder i hvert fald forholdsvis roligt lige nu -  og det kan I også sagtens gøre – altså tage det roligt. De generationer, der kritiserer jer for at være overfladiske, ligeglade og uengagerede, blev beskyldt for det samme, da de sad på jeres stole.
I skal også høre på, at I fagligt set er dårligere end jeres forgængere. At jeres uddannelse er blevet ringere.
Sandheden er, at kravene til jer er øget, og I er i stand til at honorere dem. En forsker og vejleder ved Københavns Universitet har fortalt mig, at de studerende, der er startet i de senere år efter uddannelsesreformerne i 2005, er mere studieparate end før. De har større overblik, er mere metodebevidste og bedre rustede til at arbejde selvstændigt. De er bedre i stand til at overskue større stofmængder og træffe kvalificerede valg.
Det er dét, man mener om jer på et af landets universiteter:
Ja, I er bedre rustede.

Det var nemmere at bestå en HF- og studentereksamen tidligere, kravene var lettere at opfylde.
Man kan godt konstatere, at I mangler nogle færdigheder og paratviden. Mange af jer ved f.eks. ikke, hvornår Christian den 4. regerede.
Men man overser tit, at der er sket en omprioritering i jeres uddannelse, og man er tilbøjelig til at overse, hvad I faktisk kan, som jeres forgængere ikke kunne.

De krav, I skal kunne opfylde i fremtiden, er først og fremmest, at I skal kunne tænke nyt. I skal kunne kombinere den viden, I har, med nye behov. I skal kunne generere ny viden, og I skal omsætte jeres viden til handling. I skal kunne forudse nogle alternative handlemuligheder i en verden i stadig stærkere forandring.
I skal få ideer, og I skal kunne udvikle nye færdigheder, når I har brug for dem.

Jeg har talt om de negative forventninger til jer, og de var lette nok at tilbagevise. Synes jeg.
Men der er også positive forventninger til jer, først og fremmest fra jeres forældre – jeg synes også lige de skal omtales. Jeres forældre synes, I skal have det godt. I skal være lykkelige, I skal gøre det, I har det bedst med. Jeg har tit hørt i de sidste par år, at mange forældre siger, at det er jo jeres liv, og I skal træffe de valg, som giver jer et lykkeligt liv.

Det er i virkeligheden et meget skræmmende krav at stille. Kravet om at skulle være lykkelig. Så skuffer man jo sine forældre, hvis man ikke er lykkelig. Og hvem kan gå rundt at være lykkelig hele tiden? Man kan forudse skuffelsen: Her har jeg givet dig alt, og så går du rundt og er ked af det!

Det er en menneskeret – i hvert fald et menneskeligt vilkår – også ind imellem at være ked af det, at kede sig, at være utilfreds.
Problemer kan man ikke undgå – selvom vi er tilbøjelige til at kalde problemer for udfordringer.
Det hedder ikke et problem, det hedder en udfordring, siger man. Det er ikke rigtig legitimt at have problemer.

Ligesom man ikke skal bilde sig ind, at man kan være superlykkelig hele tiden, så skal man heller ikke tro, at man kan undgå problemer Og man skal lade være med at fortrænge dem. Man skal løse dem. Og man kan jo ikke løse udfordringer, vel? Man kan ikke engang sige det.

Og så er der dét med det gode liv. Det er skam vigtigt, og det er derfor afgørende, at I får grundlaget for et godt liv. Derfor ønsker jeg for jer, at I får et liv med masser af udfordringer (dér kan I se forskellen på problemer og udfordringer: Jeg ønsker jer jo ikke liv med masser af problemer!). I skal sørge for at få et arbejde, som tilfredsstiller jeres intellektuelle og kreative behov, som kan udvikle jer, og som er meningsfuldt for jer. Et job, hvor I kan realisere jer selv.

Det forudsætter fortsat uddannelse, og det kommer vi til om lidt.
Jeres vilkår er ikke helt de samme som jeres forgængeres.
I kommer til at leve i et Europa, som er under større pres end i de sidste 300 år. Vi ser os selv som et videnssamfund. Industrien er ved at flytte til det fjerne østen, og vi skal overleve på vores viden og evne til innovation. Men også på dét felt får vi konkurrence. I Kina uddannes 500.000 ingeniører om året, og i Indien uddannes lige så mange dataloger årligt. Der er ikke mange felter, hvor vi har monopol eller bare fortrinsstilling.

Kan I forstille jer den nordlige halvkugle om 30 år? Produktion og innovation foregår i Østen, I USA er underholdningsindustrien det dominerende eksporterhverv, og Europa? Bliver vi det rekreative område, den globale verdens museum, hvor kineserne kommer for at fotografere Eifeltårnet og Den lille havfrue, mens vores virksomheder for længst er flyttet til Østen?
Det er skræmmende udsigter. Er vi rustet til de udfordringer? Jeg mener, er I?
En af de mest omtalte bøger i verden lige nu er Kampråb fra en tigermor. Ifl. den bog skulle jeres forældre – og vi – have stillet helt andre og meget stærkere krav til jer, og vi skulle ikke have accepteret, at I havde nogen form for fritid, som I selv kunne råde over.

Skulle vi have pacet jer frem? Skulle vi have drevet skolen som træningslejr, hvor paratviden og færdigheder blev banket ind i hovedet på jer? Risikoen ville være, at selvstændigheden blev sat overstyr, men i øvrigt ville I aldrig have accepteret det. Det ville jeres forældre heller ikke. Det såkaldte ungdomsoprør for 40 år siden er for længst erklæret afsluttet. Det er det også, for det sejrede på det vigtigste principper, og de er nogle af jeres vigtigste forudsætninger: forudsætninger:
Man lærte at sætte spørgsmålstegn ved autoriteter og vedtagne sandheder. Det er en selvfølge for jer.
Man holdt op med at tie stille, mens de ældre bedrevidende udtalte deres erfaringer. Det er også en selvfølge.

Jeg tror, at et virkeligt demokrati forudsætter en befolkning af frie og selvstændigt tænkende mennesker, og det er vanskeligt at opnå, hvis man uddanner sig i en spændetrøje af tvang.
Jeg tror også, at demokrati forudsætter en veluddannet befolkning, og omvendt: En veluddannet befolkning vil kræve demokrati. De oprør, der har fundet sted gennem den europæiske historie, har som en forudsætning haft en uddannet middelklasse, som har været utilfreds med et totalitært styre. Det er jo også tendensen i Mellemøsten i dag.
I er den middelklasse. Og grundlaget for jeres uddannelse har været frihed og folkestyre, ligeværd og demokrati. Sådan som vores formål siger.

Jeres styrke er jeres selvstændighed og personlige initiativ. Brug de egenskaber.
De kvaliteter, I har, er, at I kan forene teori med praksis, I kan forene fornuft med kreativitet, I er selvstændige, frie og hele mennesker. I skal leve op til nogle krav – hm, udfordringer – men I skal også selv stille krav. I har i den senere tid hørt de politiske diskussioner om efterløn og andre emner, som dybest set ikke er så relevante for jer. I skal stille jeres egen dagsorden.

I skal udvikle jeres samfund, men I skal også stille jeres egne krav.
I bliver aldrig færdige med jeres udvikling, med jeres videreuddannelse, men når I søger stillinger, så bliver I spurgt, hvad I kan tilbyde virksomheden. Forbered 3 gode svar på det spørgsmål. Men spørg så til gengæld også, hvad virksomheden kan tilbyde jer, hvilke udviklingsmuligheder I kan få til gengæld.
Ja, det var lige et kort kursus i jobsøgning.
Sørg for at stille krav, både til jer selv og til andre.

Og så er vi ved at tage afsked – eller rettere: at sige på gensyn.
Lønkommissionen, som regeringen nedsatte for et par år siden, fastslår at der er ligeløn i Danmark. Mænd og kvinder i samme erhverv får den samme løn.
I skal overveje om der er lige adgang til de stillinger, der er mest attraktive. Det er der! Man ansætter efter strengt saglige hensyn. Det er et tilfælde, at det overvejende er mænd, der har de ledende – de velbetalte – stillinger. Det er et tilfælde, at de mest magtfulde poster besættes af mænd. Kvinderne vil jo ikke.

Kære piger, gå ud og modbevis det. I bliver flertallet på de videregående uddannelser. I bliver de fleste læger, advokater, ingeniører, arkitekter. Gå efter de karrierejobs, som mændene har – endnu da.
Og til drengene vil jeg sige: I er i mindretal blandt de veluddannede, og det har I været i nogle år efterhånden. Og drengene plejer alligevel at score de attraktive stillinger med flest muligheder. Men der er ikke noget, der hedder ’plejer’ længere. Så tag det ikke for givet, at det går af sig selv.

I ved, at regeringen planlægger indgreb i SU for at få jer til at gennemføre jeres videre uddannelse hurtigere. Og I ved, at hvis I fortsætter med en videregående uddannelse indenfor to år, så ganges gennemsnittet med 1.08.
Jeg vil selvfølgelig råde jer til at komme videre. Jeg er overbevist om, at I er bedst tjent med, at I kvalificerer jer til jeres ønskejobs så hurtigt som muligt. Men jeg ved jo også, at arbejdsgivere ofte foretrækker ansøgere med erhvervserfaring, og dét tilgodeser jo studerende med studenterjobs, selvom det måske forlænger studierne.

Jeg synes ikke, det er let at give et godt råd, hvis jeg skal være ærlig. Men jeg mener nu alligevel, at I skal lade være med at holde fri i flere år, før I begynder på noget nyt. Hvis I synes I har brug for tid til at udvikle jer, så vil jeg gentage: I bliver alligevel aldrig færdige med at udvikle jer.
Jeg fik jeres mailadresser for et halvanden måned siden. Jeg har tænkt mig at sende jer et spørgeskema med engang imellem. Jeg vil nemlig gerne vide, hvordan det går, hvis I ikke selv fortæller det frivilligt.
Og så synes jeg I skal svare på et spørgsmål: Når I er færdige med jeres uddannelse og vil starte på karrieren, kunne I så tænke jer at bosætte jer i Vordingborg? Med andre ord: Hvad skal Vordingborg tilbyde jer, som er attraktivt for jer?
Skriv det i avisen, eller skriv det til mig. Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Om 25 år sidder I her måske igen. Men I er velkomne inden da.

Og hermed dimitterer jeg jer, årets studenter – hf og stx – fra Vordingborg Gymnasium & HF.
Tillykke med eksamen.