logo
Chr. Richardtsvej 45 · 4760 Vordingborg · Tlf.: 5536 5500 · Fax: 5536 5572 · EAN: 5798 000 558 458 · CVR: 29 55 42 77
Afsløring af kunstudsmykning UdskrivEmail

Onsdag den 13. april 2011 kl. 11.30
afsløres en ny udsmykning på Vordingborg Gymnasium

Foto: Fra venstre ses Axel Schlosser, Kenneth Filiti Kristensen og Mustafa Kamal i
færd med at måle op til udsmykningen.

Foto: Indsamlet collage-materiale til udsmykningen

Elever fra gymnasiet og BgK Storstrøm har sammen med billedkunstner Mia Sloth Møller lavet en udsmykning specielt til gymnasiet. Det er en særdeles engageret og dedikeret gruppe unge, som med hud og hår er gået ind i at udvikle et værk, skræddersyet til et særligt udvalgt sted på gymnasiet.

Eleverne har fået mulighed for at udforske og analysere et sted, visualisere og skitsere ideer, formulere og omformulere planer, forhandle og til slut samarbejde om at udføre et udsmykningsprojekt sammen med den professionelle billedkunstner. Det har været en ’learning by doing’ proces, hvor eleverne har lært hvad det vil sige at arbejde med kunst og med projektudvikling. 

Foto: Vejen er målet: Arbejdsprocessen undervejs i udsmykningsprojektet. Projektet tager form

Resultatet af workshoppen er blevet et på én gang stramt og sprudlende værk, som vil komme til at pryde skolens gangareal fremover. Afsløringen finder sted på Vordingborg Gymnasium & HF, Chr. Richardtsvej 45 i Vordingborg, onsdag d. 13. april 2011 kl. 11.30.

”Flirt med kunsten: Vejen er målet” er et udsmykningsprojekt med fokus på processen i arbejdet frem mod en blivende udsmykning på Vordingborg Gymnasium. Et samarbejde mellem BgK Storstrøm (billedkunstnerisk grundkursus) og Vordingborg Gymnasium og HF støttet af Statens Kunstråds Huskunstnerordning.

 Arrangør og kontaktperson: Astrid Winsløw Hammer, leder af BgK Storstrøm, tlf. 24648614.